Især hvis man har kroniske smerter, en svær psykisk tilstand eller en livshæmmende sygdom, hvor vanedannende medicin, er en fast bestanddel af den lægelige medicinbehandling og ikke kan undværes, da medicinen er en lindring.
For de fleste har medicinen den ønskede effekt efter hensigten og bliver aldrig til et misbrug.
Men for mange - er det desværre et faktum, at medicinen over tid - mister den ønskede effekt og den hensigtsmæssige baggrund for forbruget, hvor alt der bliver tilbage, er en smertefuld kamp, for ikke at mærke det, som et misbrug med fysisk og psykisk afhængighed frembringer. Abstinenser om morgenen, mistrivsel om dagen og håbløshed om aftenen.
Ikke misbrug - fordi det er på recept?
Du jagter ikke medicinen, som den stofmisbrugende jagter stoffet så længe du modtager den på recept - pænt, legalt og uproblematisk på apoteket - men når afhængighed indtræffer, skelner den ikke mellem kemi på recept eller gadekøb.
Hvis der er tale om et misbrug, så vil de samme konsekvenser, og endda en lang række endnu sværere senfølger, være end del af processen, hvis ikke man handler på sin egen bekymring eller erkendelse, når den kommer og især hvis medicinforbruget er blevet et middel til alt andet, end at lindre eller behandle den oprindelige sygdom.
Mange udvikler medicinmisbrug - som led i en ulykke eller en sygdom
Uagtet om man starter med at få vanedannende smertelindrende, beroligende eller angstdæmpende medicin, fordi man lægefagligt har vurderet at der er et reelt individuelt behov, for at dække smerter eller symptomer ved svære psykiske lidelser, så vil en del mennesker komme ud for, at de i starten også opnår en behagelig rusvirkning. En effekt eller en oplevelse, som de på et tidspunkt gerne vil opleve igen eller senere vil begynde at søge igen, ved at bruge mere af medicinen, for at opnå samme virkning igen.
Over tid vil medicinen for den som bliver psykisk afhængig, ikke kun være et middel til at lindre symptomer eller dulme smerter for sygdommen, men bliver således anvendt til at opnå et andet resultat, en anden effekt eller for at få problemer på afstand, gennem brugen af medicin, som hverken var eller er hensigten med den.
Når sidstnævnte bliver reglen mere end undtagelsen, så er der ikke alene tale om en medicinbehandling, der bliver problematisk, men et decideret medicinmisbrug.
De mest almindelige former for medicinmisbrug er misbrug af morfinpræparater og benzodiazepiner, men kan være andre medicinformer.
Erkendelsen og den ensomme kamp
Som oftest, udvikler medicinmisbruget sig ydereligere over tid, hvor nogen oplever at miste venner, arbejde, sin dømmekræft, samt en begyndende erkendelse af misbruget og dets konsekvenser. Afhængigheden er dog stærk, og i lang tid vil benægtelser og overbevisninger, om det modsatte, være en psykisk kamp, som man har med sig selv, men de fleste ved det, når det er gået rigtig galt. Det er derfor ganske vanligt, at der bruges utallige forsøg på, selv at ændre, justere eller holde forbruget nede grundet den stigende tolerans eller endda stoppe helt på egen hånd, uden at involvere nogen. Når det mislykkes, tager man igen større mængder af medicinen, for igen at søge at opnå samme effekt og intervallet mellem indtaget bliver oftere, og spiralen kører således i ring, ofte i årevis og bliver livsfarlig.
Mange mennesker når ud til et punkt, hvor de selv eksperimenterer med måder, hvorpå medicinen kan få mest mulig effekt, den ønskede rus man oplevede engang - og så begynder problemerne at hobe sig op på alle områder af ens liv. I hovedet, kroppen, arbejdsmæssigt, i familien, omgivelserne og på et tidspunkt er der ikke plads til benægtelse mere - for man er klar over, at der ikke særlig meget behandlende eller lindrende tilbage over medicinen, uanset hvilken sygdom vedkommende har haft, til at starte med.
Der mangler i den grad større opmærksomhed og et øget fokus på medicinafhængighed og dets konsekvenser, både for den som er fanget i afhængigheden, som kan være altoverskyggende og brutal, men tillige for de nærmeste pårørende omkring.
Medicinafhængighed, behandling og støttemuligheder
Vejen til hjælp når man har et medicinmisbrug er desværre ikke nem, og der er store forskelle fra kommune til kommune, hvordan man sikrer medicinafhængige kan hjælpes, når der opsøges hjælp. Det kan opleves skamfuldt og som et nederlag at søge hjælp, men ikke at modtage den, som man havde håbet på.
Vi er store fortalere for indsatser, der griber mennesket med et misbrug, når motivationen er til stede og ønsket om forandring er i kraft, da vi ved erfaringsmæssigt, at det er det bedst tænkelige tidspunkt at sætte ind med støtte hurtigt, for at imødekommende behovet for hjælp til den medicinafhængige og familien, som i høj grad også har brug for støtte. Men lettere sagt, end gjort - da virkeligheden er en anden. Man skal kæmpe, men det er ikke ensbetydende, man ikke kan få hjælp, for det kan man og det skal man.
Komplikationen er dog endnu større, hvis der samtidigt er en kronisk sygdom inde på livet, som fortsat vil give de oprindeligt uønskede problemer, som man søgte at behandle med medicinen i første omgang.
Derfor vil der i mange tilfælde være tale om individuelle situationer, hvor hjælpen består af en tværfaglig indsats, hvor der både skal findes en alternativ løsning for de helbredsmæssige udfordringer, der er ved smerter og psykiske symptomer, forbundet med sygdom og på den anden side, skal der iværksættes hjælp og støtte, med fokus på misbruget og de underliggende problemer, så en normalisering og stabilisering, kan finde vej ind i personens og familiens tilværelse igen.
Som tilfældet er med stofmisbrug og alkoholmisbrug, skal der arbejdes kognitivt med en række aspekter når der er tale om afhængighed, som er individuelt betinget og afhænger af det helhedsbillede, der er omkring den, som har udviklet medicinmisbruget. Oftest er en inddragelse af familien vigtigt, hvis denne bor med familiemedlemmer, som er berørt af misbruget gennem lang tid.
Med andre ord, er det ikke nok at blive afruset fra en vanedannende medicin eller at erstatte den med en anden medicin. Det har taget flere år at udvikle misbruget, destruktive mønstre og et liv med den psykiske del af afhængigheden, hvorfor det tager tid, tålmodighed og en genopbygning af hele ens livsførelse, tanke og handlemønstre, samt daglige rutiner.
Mange mennesker ved ikke, at det i afhængighedens vold, ligeså meget er rutinerne fra morgen til aftenen, omkring stoffet eller medicinen, der er en stor del af det, som man skal afvænnes fra.
Det verdensbillede, som man har opbygget, skal ændres eller helt nedrives for nogen, for at der kan skabes plads til den nye fortælling og et nyt verdensbillede omkring personen, dets liv, potentialer og familien.
De pårørende og medicinafhængighed
Pårørende omkring medicinafhængige, fortjener en artikel for sig selv, for der er så mange ting, der er smertefuldt og utroligt svært for de pårørende at være vidne til og leve i, med medicinmisbrug i familien. Det er tæt på umuligt, for pårørende, at gennemskue eller vide at der er tale om et medicinmisbrug, hvis personen har en sygdom, hvor medicinen anses, som en vigtig del af en behandling. Her bliver medicinen, som ulven i fåreklæder, da dets oprindelige gode hensigt og virke, tilslører den destruktive magt, som medicinen har, når afhængigheden først er udviklet og midlet misbruges.
Er man afhængig, så er man desværre også ganske tilbøjelig til at skabe og holde på en fortælling om virkeligheden, som fastholder og lægger i familien i afhængighedens usynlige lænker.
Det er en meget smertefuld proces for pårørende, som er magtesløse og lever i et verdensbillede, som minder om - og er ganske samme, som som at være pårørende til andet misbrug. Forskellen er, at der ligger en overbevisning om, at roden til de mange udfordringer i familien, ikke er medicinen, men den fortælling som der er skabt af den, som har misbruget. Ved alkohol og stoffer, er det nemmere for pårørende at gennemskue og se hvad der sker og hvad der er roden til kaos og mistrivsel.
Er du pårørende, så opsøg mere viden om medicinmisbrug og medicinafhængighed, og tilegn dig indsigt og viden, som kan ruste dig bedre til, at identificere medicinafhængighed og hvordan du så bedst kan hjælpe dig selv, dine børn og din nærmeste, med at søge hjælp og leve i den mere realistiske fortælling. En som frembringer problemerne i lyset, så de kan løses og ikke dæmper dem i mørket. Vær ikke bange for at involvere andre.
Medicinafhængighed på dagsordenen i misbrugsbehandling og politik?
Dette er et lille uddrag og et kortfattet beskrevet perspektiv, på et massivt problem og et så relevant emne, da medicinafhængighed trænger og fortjener meget mere opmærksomhed end det får, så tabuet nedrives, nedbrydes og emnet bliver legitimt at tale om.
Jo mere, vi alle kan gøre, for at skabe opmærksomhed på den tilstedeværende udfordring i samfundet, som koster liv, familier, helbred og har store sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser, jo mere bredt kan emnet komme omkring, om hvor udbredt medicinafhængighed og medicinmisbrug er i vores land. Vi har et mørketal, der er så stort, at der ikke med sikkerhed kan anslås, hvor mange der har et misbrug, eller blot et langvarigt medicinforbrug.
De fleste, bliver en del af statistikken som patienter med en bestemt sygdom, som får denne type medicin og ikke en del af det reelle antal med et misbrug, som kan belyse omfanget af den vanedannende medicins indflydelse på et utal af mennesker og familier i Danmark hvert eneste år. Desværre også et dødstal, som er mange gange højere, end illegale stoffer.
Der er endnu ikke dokumenteret viden eller procedurer, som systemisk afdækker eller registrerer omfanget af af danskere, som har en medicinafhængighed i Danmark. Vi har et skøn, et estimat, et gæt - og på dette grundlag, laver man ikke målrettede indsatser, politiske beslutninger eller paragraffer, som sikrer at medicinafhængige har en direkte adgang til misbrugsbehandling, som bør være på lige fod med stof eller alkoholmisbrugere.
Det er et problem. Et så stort og alvorligt af slagsen, som vi håber løses i fremtiden, ved at man vægter økonomien mindre, og menneskeliv højere. Medicinalindustrien er et af de mest profitgivende industrier i verden, og uden at blive kritisk eller underkende værdien af medicin, også vanedannende medicin, så er der et hul.
Et massivt hul, i systemet, som mange tusinder af mennesker og familier falder ned i og dybt igennem, fordi at der ikke er en klar politik på området, som har en tydeligt formuleret standard for, hvilken form for behandling medicinafhængige kan søge om, og hvor de kan gå hen, når de har brug for akut hjælp, foruden den selvsamme læge der udskriver recepten, som er magtesløs, i forhold til at hjælpe mennesker ud af misbrug.
En ærgerlig og problematisk virkelighed, fordi medicinmisbrug - vover jeg at påstå - er mere udbredt, end noget andet kemisk stof i Danmark.
Hvad kan du gøre hvis du er afhængig og ønsker at komme ud af det?
Vores anbefaling til dig, som kæmper med et uønsket medicinforbrug er, først at åbne dig op for din læge eller et misbrugscenter. Det kan være et kæmpe stort skridt og en svær ting at gøre.
Det er dog vigtigt at huske, at en praktiserende eller speciallæge, medmindre de har mange års erfaring med misbrug som speciale, ikke kan læse dig eller gennemskue hvorvidt der er tale om et misbrug, hvis han eller hun, bliver mødt med, er en fortælling om at medicinen er afgørende for livskvaliteten og for at holde symptomer eller smerter nede, som understøttes af den oprindelige sygdom du har. Den fortælling, som vil sikre recepten, gang på gang, er den fortælling som skal omformuleres.
Ønsker du oprigtigt og inderligt, at ændre din livskvalitet, dine vilkår og få hjælp til dit medicinmisbrug, så skal frygten for at tale åbent og ærligt med din læge, tilsidesættes helt.
Glem frygten og tag føringen - indtil nogen tager den for dig.
For mange er den største frygt, at medicinen bliver taget fra dem, fra den ene dag til den anden eller for hurtigt. Tanken om det i sig selv - kan forhindre dem i, at bede om hjælpen i årevis. Men der ingen læge, som fratager dig din medicin fra den ene dag til den anden, fordi du rækker ud og fortæller at du har brug for hjælp.
Det er der i hvert fald ingen læge der gør, som har om end bare lidt forstand på medicin, afhængighed og misbrug og vi har aldrig hørt om nogen, der har gjort det i Danmark. Lægen kan henvise dig videre, og det er trods alt, nemmere at komme til næste skridt mod hjælpen, at have lægens ord for det, oveni dit eget.
Herudover, så involver dine nærmeste og inddrag nogen i dit netværk i din kamp. Fortæl dem, hvad du oplever og hvordan tingene har udviklet sig. Hvad du kæmper med hver dag, samtidigt med at forsøge at holde en tilværelse ved lige, som skal udadtil virke så normal og funktionsdygtig, som muligt.
Glem facaden, læg paraderne ned og tag masken af, for den ødelægger kun dine egne chancer for at få et bedre, mere værdigt og godt liv, både for dig og dine pårørende.
Der er vigtigt, at du selv tager føringen ift.at kræve hjælp og ikke være bange for, at fortælle om din kamp.
For den er brutal, smertefuld og uløselig, hvis ikke du har et støttenetværk omkring dig!
Kontakt os eller en anden rådgivningslinje, som kan gøre dig bekendt med, hvor vigtigt det er, at du oplever støtte og hjælp til et medicinmisbrug. Vi kan ikke hjælpe dig ud af medicin, men kan støtte dig og forsikre dig om, at det er muligt at få hjælp og tale med dig om, hvilken tilgang du bedst vil kunne forholde dig til, når du skal opsøge hjælp til medicinmisbrug.
Vores råd er endvidere, at du aldrig egen hånd, prøver dig frem med at stoppe abrupt eller på andre måder, gennem internetbehandlere, selvhjælpsbøger eller søgning efter løsning på nettet, som kan sætte dit eget liv på spil. Et tværfagligt, kommunalt og lægefagligt støttenetværk, suppleret med familie og relationer i dit netværk, er den rette vej at gå, hvis du står i krise lige nu og ønsker hjælp hurtigst muligt.
Det første skridt er - at du ikke er alene med din viden og din kamp. Medicinmisbrug, udvikles aldrig med ønske, hensigt eller et bevidst valg.
Visualiser med mig et kort øjeblik:
Forestil dig, at du brænder med 40,5 graders feber, og får velment anbefalet, at gå på en frosset sø for at lindre, køle og sænke din feber. Men du falder igennem isen på et tidspunkt fordi overfladen du gik på blev for tynd.
Du gik måske for længe eller måske ikke forsigtigt nok. Du kan ikke komme op af dig selv og ingen kan se dig, da du er under isen. Men skal du så ikke råbe om hjælp, fordi at du faldt igennem? Selvfølgelig skal du det.
Spørgsmålet kunne være?
Var det din skyld?
Var det din, søens, isens, feberens eller den der anbefalede dig at sænke feberen ved at gå på den frosne sø?
Bud på et kvalificeret svar:
Ingen af delene, for en frossen sø har en kendt risiko hvis man går på den og isen blev for tynd, fordi du var for varm eller uforsigtig . Du faldt igennem den, hvor andre der gik på nøjagtigt samme sø, ikke gjorde.
Det er ingens skyld - men det er dit ansvar at råbe om hjælp - og andres, at løbe hen for at hjælpe dig.
Skribent: Silvia N. Meyer, Grundlægger og bestyrelsesmedlem
10.10.2020