RÅDGIVNINGEN

​Rådgivningen et gratis og anonymt samtaletilbud til:

  • Pårørende til unge og voksne med et formodet misbrug eller en afhængighedsproblematik.

  • Voksne berørt af misbrug og afhængighed - herunder hash, narkotika, alkohol og medicin.
  • Fagpersoner og borgere med spørgsmål til problematikker vedrørende forbrug og misbrug.

Ring alle hverdage på 70909080​

Rådgivningen har eksisteret siden 2013 og har gennem årene tilpasset sig de tendenser og behov, hvor rådgiverne, som yder en frivillig ulønnet indsats altid har været kendetegnet ved en kvalificerede profiler, som sætter stor ære og engagement i deres arbejde.

I år fylder Rådgivningen 7 år, og drives ikke længere af Foreningen Misbrugsportalen, men Pårørende Netværket - Misbrugsportalen, henset pårørende altid har fyldt den største del af målgruppen. 

Herudover så er Foreningen Misbrugsportalen ophørt, men den værdifulde indsats, er bevaret og videreføres gennem frivillige ildsjæle i Pårørende Netværket, som tidligere også har været under samme tag. 

I dag er det en selvstændig mindre landsdækkende organisation, som har særligt pårørende og misbrugsramte familier, som sin målgruppe. 

Misbrugsramte individer, er dog som altid velkommen til at anvende rådgivningen, på lige fod, som pårørende. 

Trygge og fortrolige samtaler til misbrugsramte familier

I den seneste årrække har Misbrugsportalens Rådgivning især været kendetegnet ved at være de misbrugsramtes pårørendes rådgivningslinje.

Det, at have en uvildig rådgiver, at kunne åbne sig op for og sætte ord på følelser, bekymringer, overvejelser, har en langt større betydning end man umiddelbart tror, førend man har taget kontakt. 

Vi forsøger derfor, at gøre en ihærdig indsats, for at udbrede rådgivningen, så den kan komme ud til så mange mennesker, som muligt.  Det kan sommetider tage tid, før man samler mod og ringer, men når det sker, så er det et kæmpe skridt og et af slagsen, som vi synes er et af de vigtigste skridt henimod forandring af ens egen situation og muligvis hele familiens. 

Målet med vores rådgivning, er derfor i høj grad også, at give kriseramte misbrugsramte individer og familier den fornødne hjælp og støtte, hvor der kan trækkes på viden, vejledning, men i ligeså høj grad at opleve en medmenneskelig forforståelse, sparring og hvor rådsøgerne, der ringer kan opnå nye perspektiver igennem de individuelle samtaler.

Misbrug i familien eller i hjemmet

Når der er misbrug og afhængighed i familien, påvirker det alle individer i hjemmet, og der udvikler sig oftest uhensigtsmæssige mønstre og mestringsstrategier i familien.

Det bliver misbruget og den misbrugende part, som bliver omdrejningspunktet og det styrende element i tilværelsen, også for dem, som er omkring og lever i samme hjem.

For ægtefæller, forældre, samlevere og ikke mindst for børnene i familien, der lever under disse omstændigheder, følger der desværre langvarige konsekvenser og belastninger til følge, hvis ikke man søger om hjælp, bryder tavsheden og mønsteret.

Det er ikke et ansvar, som noget barn skal bære, hvorfor det er ganske vigtigt, at man som voksen pårørende eller omsorgsgiver, er bevidst om de skadevirkninger, der kan opstå, ved at lade til og alene håbe på det bedste.

Uanset om du selv står med et misbrug eller har et misbrug i hjemmet eller familien, så står vi klar med rådgivere, der sidder og venter på dit opkald.

Rådgivningen

​Misbrugsportalens Rådgivning tilbyder gratis og anonyme støttende samtaler til pårørende, samt til unge over 18 og voksne med et misbrug, eller en afhængighedsproblematik. Læs mere

Ring til os på

phone-call_2 70 90 90 80

Alle henvendelser behandles fortroligt.​

Åbningstider:

Mandag 15.00 - 18.00

Tirsdag   15.00 - 18.00

Onsdag  18.00. - 21.00

Torsdag  18.00 - 21.00

Fredag    18.00- 21.00

​​​

Pårørende Netværket - Misbrugsportalen

Laurentsvej 16

2880 Bagsværd

Cvr.39377837

Kontakt os på mail@misbrugsportalen.dk

Kontakt os på + 45 ​ 71 74 91 77

​misbrugsportalen.dk

Varemærkebeskyttet siden 2013