BREAKOUT: 71 99 98 13

RÅDGIVNING: 70 90 90 80

SEKRETARIAT: 71 99 29 19

Seneste

  • Er DU vores nye frivillige telefon rådgiver?
  • Akuttelefonen
  • Rådgivning
    Misbrugsportalen tilbyder gratis og anonym rådgivning
  • Er DU vores nye frivillige rådgiver?
    Brænder du for at gøre en forskel for misbrugsramte?

Kilde: DR

Publiceret: 9. januar 2017 KL. 05.45

Af Ritzau

Antallet af unge stofmisbrugere er vokset markant de senere år, men behandlingsbudgetterne bliver mindre.

Hos Misbrugsportalen, der er en frivillig organisation, oplever man, at flere unge stofmisbrugere henvender sig. Mange af dem har oplevet af blive afvist, når de har søgt hjælp. (Foto: Mikkel møller Jørgensen © Scanpix)

Der er kommet flere stofmisbrugere i Danmark de seneste fem år, særligt blandt unge mellem 20 og 30 år.

Det viser en ny undersøgelse fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

I alt er 23.000 registreret som værende misbrugere af hash eller hårde stoffer, og det er en stigning på 23 procent.

For de unges vedkommende er antallet vokset fra 5000 til 7500, svarende til 50 procent.

Anna Amilon, der er seniorforsker hos SFI, peger på, at stigningen kan skyldes, at man er blevet bedre til at få kontakt med stofmisbrugerne, og dermed optræder flere i statistikkerne end før.

Men hun mener dog, at der er grund til bekymring over det stigende antal unge, der er afhængige af særligt hash.

Samtidig er udgiften til stofmisbrugsbehandling på syv år er faldet fra 55.000 kroner per misbruger til 40.000 kroner.

Tina Wahl, der er kontorchef på det sociale område i Kommunernes Landsforening, minder dog om, at de kommunale budgetter er beskåret med 10 milliarder kroner siden 2009.

- Når det er sagt, så er der faktisk sket en stor udvikling i behandlingen af stofmisbrug.

- Kommunerne bruger i langt højere grad end før gruppeforløb, og det er billigere end tidligere metoder, siger hun.

Flere unge henvender sig

Hos Misbrugsportalen, der er en frivillig organisation, oplever man, at flere henvender sig, særligt de unge.

Mange af dem har oplevet af blive afvist, når de har søgt hjælp, fortæller socialpædagog og souschef Lærke Ladefoged-Demant til Ritzau.

- Det skyldes ikke nødvendigvis kommunernes økonomi. Men det påvirker den enkelte, som beder om hjælp, men som bliver mødt af nogen, der ønsker noget andet, end de selv gør. Og det kan være svært at håndtere, siger hun.

Opgørelsen over antallet af stofmisbrugere er sket på baggrund af tal fra kommunerne, sygehusene og behandlersystemet.

Sundhedsstyrelsens seneste skøn - der er lavet på baggrund af tal fra 2009 - lyder, at 33.000 personer er misbrugere af illegale stoffer.

Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet er imidlertid med en tredje metode nået frem til, at det samlede antal er helt oppe på 70.000 personer.

/ritzau/


Se den originale artikel her.

  • Grundet økonomi har vi været nødt til at nedlægge vores chat fra den 1. juni 2018.

    I samme forbindelse er rådgivningen blevet omstruktureret og hedder nu akuttelefonen, hvor personer i berøring med misbrugsproblematikker gratis og anonymt kan henvende sig for støttende og motiverende samtaler.

    Læs mere
  • 1
  • Vil du gøre en forskel for mennesker, der har afhængighed og misbrug tæt inde på livet? Vi søger løbende frivillige til husets forskellige projekter, herunder både telefonisk støttende samtaler såvel som i vores in-house motivationsfastholdende tilbud Breakout.

    Send ansøgning og CV til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., eller ring på tlf. 71 99 29 19, hvis du er interesset i at være frivillig hos.

    Læs mere
  • 1
  • BREAKOUT er et gratis og frivilligt akuttilbud målrettet mennesker med et uhensigtsmæssigt forbrug eller misbrug af rusmidler, som ønsker at skabe forandring i deres liv. Book en tid til en uforpligtende samtale.

    NYT! Pårørende vejledning - Vejledning til dig som er pårørende og som ønsker at få overskud til at træffe de gode valg.

    Eller kontakt os på tlf. 71 99 98 13 eller drop ind til en snak om dine muligheder.

    obq green1

    Læs mere
  • 1