BREAKOUT: 71 99 98 13

RÅDGIVNING: 70 90 90 80

SEKRETARIAT: 71 99 29 19

Seneste

  • Er DU vores nye frivillige telefon rådgiver?
  • Akuttelefonen
  • Rådgivning
    Misbrugsportalen tilbyder gratis og anonym rådgivning
  • Er DU vores nye frivillige rådgiver?
    Brænder du for at gøre en forskel for misbrugsramte?

Kilde: Femina

Publiceret: 10. juli 2012

Skrevet af: Lonnie Kjer

Der er mange bud på, hvordan du kommer ud af dit misbrug. Første skridt er at turde tale om det. Misbrugsportalen.dk gør det lidt nemmere at komme frem i lyset. For din egen skyld.

Er du afhængig af stoffer, sukker, mad eller medicin? Eller måske er du 'bare' pårørende? De forskellige misbrug er i virkeligheden i familie med hinanden. Derfor er de flyttet ind under samme tag på misbrugsportalen. dk, hvor du kan klikke dig til eksperthjælp, gode råd, fakta eller bare få lov at dele dine tanker eller din angst med andre i samme båd. Dét er i hvert fald tanken hos kvinden bag hele projektet, Silvia Meyer, der ved, hvad hun snakker hun. Hun har selv levet med et massivt misbrug, med selvskade og med dyb, dyb angst.

"Og det hele går jo hånd i hånd, for lider du af angst, dæmper du den ofte med stoffer eller medicin, og når vi gør ting for at håndtere vores følelser, kan vi ende i et misbrug eller skade os selv, og så er du allerede ude i et dobbelt misbrug," forklarer den 34-årige kvinde, der ikke længere selv tager stoffer.

Angsten blev vejen ud af stofferne

Hun startede ellers allerede som 15-årig og var afhængig af stofferne i 14 år. Til hun pludselig ikke kunne mærke dem længere. I hvert fald ikke nok til at dæmpe den angst, der var hendes allerstørste fjende. Som medicinen og stofferne også er - og var - det.

"Og i virkeligheden hjalp angsten mig til at slippe stofferne, da de ikke længere gav mig den lindring, jeg behøvede. Så jeg har faktisk brugt min angst som et værktøj til at komme ud af de stoffer, der var med mig i hele min ungdom," fortæller Silvia Meyer.

"De kunne alligevel ikke gøre noget for mig."

Panisk angst

Men angsten kan hun ikke slippe. Den følger med hende og sidder dybt i hende. Og hun kender den ud og ind. Ved, hvordan den reagerer, hvor længe den varer, og hvad hun skal gøre, når den sniger sig ind på livet af hende for gud ved hvilken gang.

"Alle, der har prøvet f.eks. panikangst ved, hvor helt igennem skrækkelig det er, men det hjælper at have en bevidsthed omkring den, og det er blandt andet dét, du kan finde hjælp til på misbrugsportalen.dk.

"Mange er dårlige til at tale om det, og har folk ikke selv prøvet angsten, er det måske også svært at sætte sig ind i. På vores portal kan du finde svarene og helt sikkert finde nogen, der genkender sig selv i dig og dit problem," fortæller Silvia, der lige nu er på orlov fra sit pædagogstudium på grund af … angst.

Drømmen, der fik liv!

Og det var præcis dér, midt i orloven, idéen om misbrugsportalen begyndte at tage liv.

"Det var ikke meningen, det skulle være nu, men al min energi lå alligevel dér, så hvorfor ikke?"

Og hvad var mere oplagt end at starte det sted, hun selv havde efterlyst flere gange. At tilbyde den hjælp, hun selv ledte efter så mange forskellige steder, selvom tingene i virkeligheden hænger meget mere sammen. I hvert fald for Silvia.

"Det er altså lige før, det er mere regelen end undtagelsen, at folk er ramt af mere end én ting, men jeg kunne ikke finde forbindelsen mellem de forskellige sygdomme nogen steder, og sådan et sted har vi altså nu," siger hun selv om portalen, hvis største vision er at samle alle tabubelagte emner under én enkelt hat.

Hjælp til selvhjælp

Og så skal der sættes fokus på alle tabuerne, uanset størrelse og karakter. Uden løfter om løsninger, men med garanti for forståelse og svar, eksperter og de livsvigtige samtaler.

"Det er så vigtigt, at folk får gang i de snakke, der kan hjælpe dem ud af det misbrug, de står midt i," siger hun, der på misbrugsportalen har tilknyttet behandlere, specialister og fagfolk som "ekspert-bloggere" og med egne ord har et helt fantastisk team af folk bag sig.

Og din historie er lige så vigtig som alle andres.

"Vi vil gerne høre alle folks historier og kommentarer, og vi vil hjælpe folk til at være åbne overfor deres problem og bruge de mennesker, det store netværk og den succes, vi kan skabe sammen. Og dét på en fordomsfri og inspirerende måde."

Silvia Meyer har været stoffri i over fire år og er kvinden bag sin misbrugsportalen.dk


Se den originale artikel her.

  • Grundet økonomi har vi været nødt til at nedlægge vores chat fra den 1. juni 2018.

    I samme forbindelse er rådgivningen blevet omstruktureret og hedder nu akuttelefonen, hvor personer i berøring med misbrugsproblematikker gratis og anonymt kan henvende sig for støttende og motiverende samtaler.

    Læs mere
  • 1
  • Vil du gøre en forskel for mennesker, der har afhængighed og misbrug tæt inde på livet? Vi søger løbende frivillige til husets forskellige projekter, herunder både telefonisk støttende samtaler såvel som i vores in-house motivationsfastholdende tilbud Breakout.

    Send ansøgning og CV til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., eller ring på tlf. 71 99 29 19, hvis du er interesset i at være frivillig hos.

    Læs mere
  • 1
  • BREAKOUT er et gratis og frivilligt akuttilbud målrettet mennesker med et uhensigtsmæssigt forbrug eller misbrug af rusmidler, som ønsker at skabe forandring i deres liv. Book en tid til en uforpligtende samtale.

    NYT! Pårørende vejledning - Vejledning til dig som er pårørende og som ønsker at få overskud til at træffe de gode valg.

    Eller kontakt os på tlf. 71 99 98 13 eller drop ind til en snak om dine muligheder.

    obq green1

    Læs mere
  • 1