Julens lunefulde glæder​

Kilde: Sundhed

Publiceret: 3. december 2017

Skrevet af: Amanda Bredal

Julen er hjerternes fest - sådan er vi mange, der oplever julen. Men som mis­bruger eller pårørende til en misbruger, kan julen være meget andet end blot hyggestunder, kærlighed og nærvær.

Julen er en tid, som sætter familiær kvalitetstid i centrum.

Julen er en tid, som sætter familiær kvalitetstid i centrum. Dette kan være hårdt og ensomt, hvis man ikke længere har kontakt med sin familie. Den konstante påmindelse i december måned om familie, kærlighed og sammenhold kan sætte gang i en fortrængt læng­sel efter nærvær og fællesskab. Når længslen mærkes og ensomheden står tilbage, er der ikke lang vej til tilbagefald eller forøgelse af et allerede eksisterende misbrug. Således er der mange af vores deltagere tilk­nyttet Misbrugsportalen, der fortæller om den svære ju­letid.

Særligt oplever vi en stigning af alkoholmisbruget, hvilket for mange af deltagerne hænger sammen med det store udbud af alkohol til diverse julefrokoster m.v. Nogle af vores deltagere nævner ligeledes frustrationen over det massive reklamefrembud af alkoholiske drikke, såsom julebryg og snaps, som en faktor for stigningen i alkoholforbruget i forbindelse med juletiden.

PÅRØRENDE TIL EN MISBRUGER

Uafhængigt af hvad der måtte påvirke deltagernes mis­brug i juletiden, vil de pårørende til den misbrugende part ligeledes påvirkes af denne stigning i misbruget. Mange af de pårørende, som er tilknyttet Misbrug­sportalen, beretter om en øget opmærksomhed og nervøsitet i juletiden. nervøsitet i juletiden. Dette grundet de særlige forhåbninger, der knytter sig til ønsket om en kærlig og rolig juletid med familien, hvilket kan gøre det svært at slippe ansvaret for, at dette lykkes. Efter årsskiftet oplever vi en stor stigning i henvendelser fra både misbrugere og pårørende. Her ses de mange nytårsforsætter, der bærer præg af en optimisme og motivation til at ændre livsførelse.​

NYTÅRSFORSÆTTER OG LIVSSTILSÆNDRINGER

For at hjælpe med denne livsstilsændring tilbyder vi samtaleforløb på både individuelt og gruppeniveau. Som et supplement til de motivationsfastholdende samtaler, er der mange af deltagerne, som har gavn af NADA, som er recovery-orienteret øreakupunktur. Herudover er deltagerne glade for de netværkss­kabende tilbud i form af fællesspisning og filosofiske samtale-cafeer. Vi tror på vigtigheden i at gribe deltagerne lige nø­jagtig der, hvor motivationen er størst, og tilbyde dem et sikkerhedsnetværk, som giver støtte og tryghed i den kommende forandringsproces - som et alternativ til ensomhedens tunge byrde.

Se den originale artikel her.​

Rådgivningen

​Misbrugsportalen tilbyder gratis og anonyme støttende samtaler til pårørende, samt til unge over 18 og voksne med et misbrug, eller en afhængighedsproblematik. Læs mere

Ring til os på

phone-call_2 70 90 90 80

Alle henvendelser behandles fortroligt.​

Åbningstider

​​​Mandag: 10 - 14 Tirsdag: 10 - 18
Onsdag: 10 - 14 Torsdag: 10 - 18
Fredag: 10 - 14 Weekend: lukket

Adresse

Foreningen Misbrugsportalen

​Overgaden oven Vandet 10, 2. sal

​1415 København K

Rutevejledning

CVR: 34557144​

Persondata

Kontakt

​​

Rådgivning 70 90 90 80

​​Sekretariat 71 99 29 19

​​kontakt@misbrugsportalen.dk

​​frivillig@misbrugsportalen.dk