Ekspert: Indfør kvalitetstjek af narko - og red liv​

Kilde: Kristligt Dagblad

Publiceret: 19. februar 2018, kl. 22:45

Kilde: Information

Publiceret: 19. februar 2018 kl. 22:47

Kilde: Ekstra Bladet

Publiceret: 20. februar 2018 - kl. 00:02

Fra Ritzau

I mere end 25 år har det været muligt at få undersøgt sine stoffer i Holland ved for eksempel festivaler.

Danskere indtager med fatale følger narkotika, uagtet at det er ulovligt - senest døde en 32-årig søndag efter muligvis at have taget stoffet MDMA.

Derfor bør fagkyndige kunne opstille laboratorier, hvor folk - uden politiets indblanding - kan teste deres stoffer for at undgå, at det ender galt.

Det mener læge og misbrugsekspert Henrik Rindom.

- Jeg vil gerne have, at vi sikrer, at dem, der ender med at prøve stoffer, ikke kommer til skade ved, at de har fået noget, der er forkert eller alt for stærkt.

- Det kan vi opnå ved at give mulighed for at teste stofferne, siger han til Berlingske.

Han peger på, at det i mere end 25 år har været muligt i Holland at få testet sine stoffer.

De fleste brugere fravælger ifølge en undersøgelse fra 2017 at indtage stoffer, som efter et kvalitetstjek viser sig at være forurenede.

Forslaget bakkes op af Misbrugsportalen, der er en frivillig organisation, som oplyser og rådgiver om afhængighed og misbrug.

- Jeg tror, der altid vil være nogle, der prøver grænser af.

- Og hvis de alligevel tager stoffet, synes jeg, det er rigtig fint, at de gør det på et mere oplyst grundlag, siger Lærke Ladefoged-Demant, der er daglig leder af Misbrugsportalen, til Berlingske.

Hos Sundhedsstyrelsen mener man ikke, at et kvalitetstjek af stofferne er vejen at gå.

- Testningen kan give en falsk tryghed om, at stofferne ikke er så farlige, siger Kari Grasaasen, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, til Berlingske.

Henrik Rindom erkender, at testene ikke er helt præcise, men mener, at de kan gøre kål på de mest oplagte risici.

Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix, er over for Berlingske positiv over for idéen.

Hos regeringspartiet Venstre vil man se på effekterne i lande med et lignende setup.

/ritzau/

Se den originale artikel her (Kristeligt Dagblad), her (Information) og her (Ekstra Bladet)​

Rådgivningen

​Misbrugsportalen tilbyder gratis og anonyme støttende samtaler til pårørende, samt til unge over 18 og voksne med et misbrug, eller en afhængighedsproblematik. Læs mere

Ring til os på

phone-call_2 70 90 90 80

Alle henvendelser behandles fortroligt.​

Åbningstider

​​​Mandag: 10 - 14 Tirsdag: 10 - 18
Onsdag: 10 - 14 Torsdag: 10 - 18
Fredag: 10 - 14 Weekend: lukket

Adresse

Foreningen Misbrugsportalen

​Overgaden oven Vandet 10, 2. sal

​1415 København K

Rutevejledning

CVR: 34557144​

Persondata

Kontakt

​​

Rådgivning 70 90 90 80

​​Sekretariat 71 99 29 19

​​kontakt@misbrugsportalen.dk

​​frivillig@misbrugsportalen.dk