Bliv frivillig​

Vi søger frivillige med forskellige kompetencer

Vil du gøre en forskel for Misbrugsportalen og mennesker, der har afhængighed og misbrug tæt inde på livet? Vi søger løbende frivillige til forskellige initiativer og vigtige opgaver, som løftes til fordel for vores målgrupper. Som frivilligindsatser kan nævnes pårørendetilbud, individuelle støttende samtaler, gruppesamtaler, fodboldprojekter, grafiske opgaver, fundraising, kampagner for at udbrede kendeskabet til misbrugs og afhængighed, PR og journalistisk. 

Det vil sige en bred vifte af kompetencer og ressourcer, som vi ved sidder derude et sted og det kunne være lige præcist dig, som vi søger efter, fordi at alle disse opgaver er med til at sikre en dynamisk organisation, som har til formål at være gennemslagskraftig og være et talerør for vores målgruppe.

Send ansøgning og CV til silvia@misbrugsportalen.dk  hvis du er interesset i at være frivillig for Misbrugsportalen og du tænker, at vi lige netop har brug for dig og dine evner - uanset hvor du bor i landet.

​​

BLIV FRIVILLIG

​Som frivillig for Misbrugsportalen bliver du en del af en humanitær organisation i rivende udvikling samt et fagligt og socialt netværk af professionelle og inspirerende ildsjæle.

Du gennemgår et kursus i samtaler med kriseramte - og du får en grunduddannelse i den evidensbaserede samtalemetode Motivational Interviewing. Derudover får alle vores rådgivere løbende træning og vejledning i at varetage medmenneskelige samtaler med kriseramte. Vi tilbyder også supervision, refleksionsmøder, foredrag og sociale arrangementer.

​​

Hvem er vi?

​Foreningen Misbrugsportalen er en frivillig social organisation, der har til formål at fremme vilkårene for misbrugsramte og pårørende overalt i Danmark.

Vores telefoniske tilbud er et gratis og anonymt samtaletilbud for unge og voksne; både misbrugsramte, pårørende og efterladte. Vi tilbyder dagligt individuelle støttende samtaler på telefon. Henvendelserne har misbrug og afhængighed som fællestræk, men indeholder ofte også temaer som psykisk sårbarhed, sorg, svigt, ensomhed og afmagt.

Vores motivationsfastholdende tilbud Breakout har eksisteret i snart 5 år og hjælper mennesker med et uønsket overforbrug af narkotika og alkohol. I 2019 og frem vil Breakout blive en indsats som, vi søger skal have en plads i så mange kommuner som muligt. Som frivillig i Breakout vil du varetage individuelle motivationsfastholdende samtaleforløb, såvel som deltage i diverse sociale fælles arrangementer med fokus på afhængighed og det stoffrie fællesskab.

​​

Hvordan arbejder vi?

​Det er essentielt, at vi imødekommer alle henvendelser med et udforskende, åbent og fordomsfrit menneskesyn, og at hver samtale tager sit udgangspunkt i den rådsøgendes egne forståelser, ønsker og behov. 

Vores vigtigste opgave er at lytte og hjælpe hver enkelt rådsøger med at italesætte sin situation og sine bekymringer. Herigennem bidrager vi til at belyse og perspektivere ressourcer og muligheder, der kan motivere og styrke rådsøgeren til at drage omsorg for sig selv og skabe en positiv forandring i sit liv.

Et generelt mål er, at alle rådsøgere har en tryg og positiv oplevelse i kontakten med Misbrugsportalen - de skal føle sig taget alvorligt og have lyst til at henvende sig igen.

Vi vægter faglighed, ansvarlighed, fællesskab og trivsel højt på arbejdspladsen. 

Vi anbefaler derfor at alle som overvejer at blive frivillige læser vores frivilligpolitik, således at man er klar over, hvilke forventninger der er til vores frivillige og hvad man kan forvente af os.

Ved frivillige som søger at blive rådgiver lægger vi vægt på, at du:

  • Engagerer dig hos os i minimum 1 år, og gerne mere.
  • Er mødestabil, ansvarsfuld og pålidelig.
  • Er omsorgsfuld, nærværende og empatisk af natur.
  • Er følelsesmæssigt robust, kender dine grænser og kan rumme svære problemstillinger. Det er vigtigt, at du er afklaret omkring eventuelt egne forhold relateret til arbejdet.
  • Er uddannet eller på dit sidste studieår indenfor det social-og sundhedsfaglige felt, psykolog, familie terapeut, socialpædagog, eller har en anden relevant baggrund og erfaring, som taler for frivilligt at kunne arbejde med kriseramte mennesker.

​​

    Som frivillig rådgiver forpligter du dig til:

  • At gennemføre kvalificeringskurset og oplæringsforløbet; herunder 36 vagter fordelt ud over det første år du er tilknyttet som rådgiver.
  • At tage minimum 3 vagter pr. måned á 4 timers varighed. Vagterne ligger mandag - fredag i dagtimer (kl. 9.30 - 18.00).
  • At skrive dig på vagtplanen mindst én måned frem i tiden.
  • At prioritere deltagelse i møder, supervision og foredrag/kurser.
  • At rådgive i overensstemmelse med Misbrugsportalens retningslinjer, værdier og menneskesyn.
  • At bidrage til en god kultur på arbejdspladsen, præget af høj faglighed, fælles refleksion og en respektfuld omgangstone.
  • At være opmærksom på dit og dine kollegers velbefindende på vagterne og løbende bidrage med sparring ved samtaler.

​​

Som tak kan Misbrugsportalen tilbyde dig:

  • ​En spændende og mangfoldig arbejdsplads i vækst.
  • Dygtige og engagerede ledere og frivillige kolleger.
  • Et stærkt og dynamisk fællesskab, fagligt og socialt.
  • Et fagligt og humanitært plus på dit professionelle cv.
  • Kursus i rådgivning samt løbende oplæring i samtaler med kriseramte.
  • Grunduddannelse i Den Motiverende Samtale.
  • Faglig og personlig udvikling i et trygt, professionelt miljø.
  • Deltagelse i temaaftener, kurser og faglige møder.
  • Deltagelse i forskelige sociale arrangementer.

Det bemærkes at vi først søger nye frivillige fra august 2019, men du er meget velkommen til at 

sende en ansøgning med et CV til silvia@misbrugsportalen.dk.arbejde.​

Rådgivningen

​Misbrugsportalen tilbyder gratis og anonyme støttende samtaler til pårørende, samt til unge over 18 og voksne med et misbrug, eller en afhængighedsproblematik. Læs mere

Ring til os på

phone-call_2 70 90 90 80

Alle henvendelser behandles fortroligt.​

Åbningstider

​​​Pga. flytning af vores tilbud fra Christianshavn henviser vi i sommerferien til Rådgivningsportalen under flytningen og sommerferien.

Adresse

Foreningen Misbrugsportalen

​Østerbrogade 226, st. 

2100 København Ø.

CVR: 34557144​

Persondata

Kontakt

​​

Rådgivning 70 90 90 80

​​Sekretariat 71 99 29 19

​​kontakt@misbrugsportalen.dk

​​frivillig@misbrugsportalen.dk