Lørdag, 24 februar, 2018
 

Selvskade

Den mest udbredte form for selvskade er også den, som flest folk kender: cutting.

Når man cutter, skærer man i sig selv for eksempel med et barberblad, en saks, en passer, en kniv eller et glasskår. Mange skærer sig i armen, hvor de kan skjule det med langærmede bluser, armbånd, svedbånd eller bandage, men mange skærer sig også mange andre steder på kroppen, enten fordi der ikke længere er plads på armene, fordi det ikke længere giver den samme følelse af forløsning, eller fordi det er blevet for svært at skjule.

Men der findes mange andre måder at skade sig selv på. En anden form for selvskade, der også er særligt udbredt blandt unge piger er medicinmisbrug (Kilde: "Unges (mis)trivsel", Center for Selvmordsforskning).

De mest almindelige former for selvskade er udover cutting og medicinmisbrug (Kilde: "At skære smerten bort", Bo Møhl):

•At brænde sig med cigaretter, lightere eller kogende vand

•At slå hovedet hårdt imod fx en væg igen og igen

•At pille i sår og forhindre sårheling. Mange,. der gør selvskade har denne trang oven i deres skæretrang og har derfor friske sår i ugevis

•At slå sig selv hårdt med knytnæver eller genstande

•At trække hår ud enten fra hovedbund, øjenbryn eller kønshår, hvilket kan resultere i store bare pletter

•At bide sig selv. Ofte starter det med neglebidning, hvorefter det breder sig til fingre og hænder.

•"Skinpicking" - at trykke imaginære bumser eller urenhuder ud af huden, hvilket kan medføre en stærkt irriteret og medtaget hud.

Ifølge Armando Favazza, amerikansk forfatter og psykiater kan selvskadende handlinger inddeles i tre kategorier:

1.Den alvorlige (eks. amputering af legemsdel)
2.Den stereotype (eks. hoveddunken)
3.Den moderate eller overfladiske (eks. cutting) Omdrejningspunktet her er den moderate selvskade.

Den inddeles yderligere i 3 former:

1.Tvangsmæssig (eks. hårplukning), foregår uafhængig af omstændigheder eller den følelsesmæssige tilstand
2.Episodisk og impulsiv selvskade, hvor trangen til at skade sig selv bliver uimodståelig og viser sig som en pludselig impuls, der medfører lettelse (eks. at skære sig selv en gang imellem)
3.Gentagen selvskade, hvor selvskaden er blevet identitetsskabende og en automatisk reaktion på svære følelser og situationer. Der udvikles en form for afhængighed af selvskaden.

Chefpsykolog Bo Møhl, som har skrevet bogen ”At skære smerten”, anvender samme definition, men tilføjer endnu et element, nemlig at personen, når selvskaden udføres, befinder sig i en forstyrret psykisk tilstand.

Bent Kawa, overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrien ser selvskade som

”en handling, hvormed man forsøger at ændre sit humør ved at påføre sig en fysisk skade, der er alvorlig nok til at forårsage vævsskade på kroppen”.

Hensigten med selvskaden er altså at ændre sin psykiske tilstand, blive rolig, have kontrol eller blot føle noget. Et andet, og meget vigtigt aspekt af definitionen er, at selvskade ikke er et forsøg på at begå selvmord, men adskiller sig fra selvmordsforsøg og selvmord ved, at handlingen gentages med den hensigt at dæmpe en ubehagelig psykisk tilstand, eller regulere egne følelser.

Henrik Balch, speciallæge og psykoanalytiker beskriver selvskade som ”en meningsfuld strategi, hvis sigte er selvbevarelse”. Han påpeger at for at forstå selvskade, er man nødt til at forstå, hvorfra den udspringer. Mange undersøgelser peger ifølge Henrik Balch på, at hovedparten af selvskadere har haft meget svære følelsesmæssige temaer at skulle forholde sig til som helt små. Et af de mest dominerende er fysiske og seksuelle overgreb som barnet har måttet fortrænge, men som i puberteten igen dukker op fra det ubevidste

Kilde: LMS (Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser)

Anonym rådgivning