Lørdag, 24 februar, 2018
 

Overspisning

Binge Eating Disorder (BED) er en endnu ikke helt velafgrænsede sygdomsenhed

Binge betyder orgie. Karakteristisk for patienter med BED er episoder (orgier) med tvangsmæssig overspisning ledsaget af en følelse af kontroltab, men uden umiddelbar efterfølgende vægtregulation. De centrale problemer er kampen mod den tvangsmæssige overspisning og en ofte betydelig sekundær fedme. Sygdommen kan starte med overspisningsepisoder i 17-20 års alderen og resultere i fedme i starten af 30’erne. Patienterne kan også have kæmpet med slankekure og overvægt siden barndommen. Ofte forsøger patienterne at bekæmpe overvægten i mange år, før de søger egentlig behandling.

Typisk adfærd

Diæt har en central rolle i patienternes bestræbelser på at tabe sig. De er utilfredse med deres krop og er meget optaget af mad, diæt og vægt. De ønsker at blive slanke eller blot normalvægtige. De sætter tit strenge normer for, hvad de må spise, men kan ikke overholde det. Spisemønsteret er kaotisk, og overspisninger med kontroltab dominerer hverdagen. Fysisk inaktivitet følger for de flestes vedkommende med den tiltagende vægt og ledsagende stigmatisering.

Psykiske symptomer

Patienterne har lavt selvværd, er depressive og skamfulde over ikke at kunne kontrollere deres spisning eller vægt. Den manglende indre kontrol gør patienterne mere og mere opgivende, og de depressive symptomer er ofte resultatet af en sådan længerevarende psykologisk proces. De udsættes eventuelt for diskriminering i skolen, på arbejdet og i fritiden. De føler sig iagttaget og

nedvurderet af andre og isolerer sig socialt, fordi de synes, at andre både er dygtigere og pænere. Tankerne kredser om mad og vægt, og der bruges meget tid på at købe ind til og planlægge overspisningerne og slankekurene. Mange patienter opfatter selv, at de har et misbrugslignende

forhold til mad. Selve overspisningsepisoderne bruges i et forsøg på at undgå at mærke eller opnå ro i det indre følelsesliv præget af blandt andet ensomhed og angst.

Legemlige symptomer

De betydelige fysiske følgetilstande ved BED skyldes dels fedme, dels reduceret fysisk aktivitet. Risikoen for følgesygdomme stiger med varigheden og graden af overvægt. ”Æbleformen” med øget fedtmængde lokaliseret i bughulen udgør en større risiko for helbredskomplikationer end ”pæreformen”, med øget fedtmængde på hofter og lår. Det skyldes især, at det fedt, der ligger tæt på de store organer og blodkar i bughulen, medfører forstyrrelser i kroppens stofskifte, bl.a. i form af det såkaldte insulinresistenssyndrom (lavt HDLkolesterol og højt triglycerid, forhøjet blodtryk, nedsat glukosetolerance og forstyrrelser i blodets koagulationssystem). Overvægt øger således risikoen for udviklingen af type-2-diabetes, hjerte-/karsygdom, visse cancerformer, galdesten, urinsyregigt, slidgigt, lungeproblemer og søvnforstyrrelser.

Forløb og prognose

Behandling fører til, at overspisningsepisoderne på kort sigt reduceres hos 60-90% af patienterne.

Vægtreduktion er sværere at opnå, og der er foreløbig kun sparsom viden om prognosen på længere sigt. En follow-up undersøgelse viste, at hovedparten af patienterne efter 6 år ikke længere havde BED, men ¼ var forsat fede.

Kilde: Sundhedsstyrelsen: Spiseforstyrrelser

Anonym rådgivning