Lørdag, 24 februar, 2018
 

Opiatabstinens

Fælles for opiaterne er, at de i større eller mindre grad stimulerer receptorer (bindingssteder) i hjernen. Når disse receptorer stimuleres, fører dette til en række forskellige effekter: Den vigtigste effekt er en smertelindrende effekt kombineret med afslapning og følelse af velvære.

Hvad er opiater?

Opiater er en fællesbetegnelse for morfin og lignende stoffer, som udvindes fra opiumsvalmuen. Morfin er et vigtigt lægemiddel, og den mest effektive smertelindrende medicin, vi har. Heroin er et stærkt- og hurtigvirkende opiat, som misbrugere sprøjter ind direkte i blodet eller ryger.

Hvad er abstinens?

Hjernen vil under påvirkning af opiater forsøge at modvirke effekten til en vis grad. Dette fører blandt andet til, at der efter hver indtagelse behøves større doser opiat for at opnå samme effekt. Når et opiat ikke længere indtages, vil kroppens modreaktioner dominere. Velværet bliver afløst af uro, indre spændinger, hjertebanken, løs mave. Mange får angst, og de fleste bliver nedstemte, oplever tristhed og meningsløshed. Denne situation kaldes abstinens.

Man kan udvikle forskellige grader af abstinens ved alle former for rus, når rusmidlet ikke længere tilføres. Hvis man regelmæssigt bruger sovemedicin eller vanedannende medicin (f.eks. benzodiazepiner), fører det også til abstinenser, hvis man stopper pludseligt med at indtage dem.

De typiske symptomer ved begyndende eller mild opiatabstinens er: uro, tristhed, hovedpine, sveden, åndenød, rindende næse, let udvidede pupiller, tåreflod og gåsehud

Ved mere fremskreden abstinens er de typiske symptomer: søvnløshed, mavesmerter med løs mave og kvalme, høj puls, kulderystelser og feber, smerter i kroppen og store pupiller. Man kan også udvikle psykose.

Hvor hyppig er opiat-abstinens?

Man skønner, at der er omkring 5-10.000 intravenøse misbrugere i Danmark. Abstinens kan ses fra sent i ungdomsalderen og i voksenalderen.

Hvorfor får man opiat-abstinens?

Opiat-abstinens opstår, når kroppen har vænnet sig til opiat indtag, og indtaget herefter aftager eller standser. Kroppen skal tilpasse sig den nye situation uden tilførsel af opiat.

Hvad er symptomerne på opiat-abstinens?

Symptomerne er uro, tristhed, hovedpine, sveden, åndenød, rindende næse, let udvidede pupiller, tåreflod og gåsehud. Ved sværere abstinens ses endvidere søvnløshed, mavesmerter med løs mave og kvalme, høj puls, kulderystelser og feber, smerter i kroppen, store pupiller og evt. psykose.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen stiller diagnosen stilles ud fra sygehistorien og de typiske symptomer i form af angst og uro, diarè og muskel-knoglesmerter, gåsehud, stikmærker og evt. tegn på betændelsestilstande.

Hvilken behandling er der?

Behandling af opiat-abstinens kræver ofte, at man skal indlægges på sygehus eller på en speciel institution, men milde tilfælde kan behandles udenfor institution. De fleste narkomaner har været gennem abstinenser på egen hånd mange gange. Men når symptomerne er stærke, er det ofte nødvendigt med hjælp.

Der findes forskellige former for abstinensbehandling. Udenfor institution er det almindeligt med brat ophør af opiat, og give den støtte og omsorg, som er nødvendig gennem den værste periode. Ofte kombinerer man dette med en type medicin, som lindrer symptomerne.

I nogle tilfælde bliver symptomerne så voldsomme, at man ikke kommer udenom brug af opiater, for derefter at trappe langsomt ned (buprenophin eller metadon er mest brugt). Dette lindrer symptomerne, men trækker nedtrapningen ud. I de fleste tilfælde er det nødvendigt at blive indlagt. Det sker for at overvåge tilstanden og for at kontrollere indtaget af medicin.

Fælles for behandlingsformerne er, at det er en meget smertefuld proces for den syge, og krævende for behandlingssystemet. Det er også en kendsgerning, at der er en høj forekomst af tilbagefald, uanset hvilken nedtrapningsmetode man benytter.

Selve abstinenserne ved opiatmisbrug er sjældent livstruende, selvom symptomerne kan opleves dramatiske.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Opiatabstinens er meget ubehagelig, men er ikke i sig selv livsfarligt. Dødelige udfald af abstinens er meget sjælden. Tilbagefald til opiatmisbrug efter vellykket abstinensbehandling er meget hyppigt.

Anonym rådgivning