Lørdag, 24 februar, 2018
 

Hyperventilation

Hyperventilation betyder direkte oversat: over-ånding, eller med andre ord for kraftig vejrtrækning. I de fleste tilfælde af hyperventilation ånder man både for hurtigt og samtidig unødvendig dybt.

Hyperventilation forekommer oftest som anfald. Anfaldene kan nogle gange udvikles ret hurtigt, men ofte bygger de sig gradvis op over noget tid.

Under det første anfald af hyperventilation vil personen, som gør det, så godt som aldrig selv være klar over, at han/hun hyperventilerer. Men det vil som regel være tydeligt for omgivelserne.

Hvad sker der?

I lungerne foregår den livsvigtige optagelse af O2 (ilt) til de røde blodlegemer, samtidig med at kroppen kommer af med affaldsproduktet CO2 (kuldioxid). Når vi hyperventilerer betyder det, at vi ånder mere O2 i lungerne end det, vi har brug for. Samtidigt kommer vi af med mere CO2 end normalt. Det øgede indhold af O2 gør ingen skade, og vi mærker heller ikke noget til det.

Når CO2-mængden aftager, fører det imidlertid til vigtige forandringer i blodets surhedsgrad (pH-værdi). Det er denne forskydning af surhedsgraden i blodet, som er årsagen til de kropslige symptomer, der følger med hyperventilation.

Det typiske anfald

Anfaldet starter med, at personen gradvist og umærkeligt trækker vejret hurtigere. Næsten altid opleves en form for åndenød som naturligt fører til, at hun trækker vejret stadigt hurtigere og dybere. Efter en stund, varierende fra minutter til timer afhængig af graden af hyperventilationen, vil de kropslige symptomer af den mindskede surhedsgrad i blodet begynde at melde sig. Dette begynder ofte med prikken i fingre, øreflipper, kind eller læber.

Efterhånden kan man opleve følelsesløshed i mund/tunge, som medfører vanskeligheder med at tale. Man bliver ør i hovedet, og eftersom anfaldet fortsætter, vil man som regel blive svimmel og føle, at man er ved at besvime. Føleforstyrrelserne i fingrene kan udvikle sig til krampelignende sammentrækninger i hænder og fingre.

Alle disse symptomer opleves meget skræmmende. Mange fortæller, at de føler, de er ved at kvæles og bliver endnu mere angste, når de nærmer sig besvimelsen. Dette forstærker naturlig nok hyperventilationen, og forværrer tilstanden yderligere. Hvis anfaldet udvikler sig tilstrækkeligt langt, vil det føre til besvimelse. Ved besvimelse mærker kroppen, at der er mangel på CO2. Vejrtrækningen vil derfor hurtigt standse ved besvimelse, således at CO2 bliver holdt tilbage, og pH-værdien i blodet normaliseres. Den besvimede vågner da hurtigt op - og vil evt. hyperventilere på ny.

Hvad er årsagerne til hyperventilation?

Langt den hyppigste årsag til hyperventilation er en bevidst eller ubevidst spændingstilstand i kroppen. Typisk kan anfaldene komme hos personer, som har levet med stress og belastninger over en periode. Tendensen til anfald kan forstærkes, hvis man herudover er uoplagt på grund af dårlig søvn.

Alkohol eller andre rusmidler kan hæmme noget af vort psykiske forsvar. Mange gange ser man, at de første anfald kan komme efter rusmiddelbrug.

Tilstanden regnes ikke som nogen psykisk sygdom. Men den er et tegn på en underliggende spændingstilstand, eventuelt sygdommen panikangst.

En række andre tilstande kan give hyperventilation. De bør udelukkes, selvom de er sjældne årsager til hyperventilation. F.eks. såkaldt "Kussmauls respiration" ved tilstanden diabetisk ketoacidose, dvs. faretruende for højt blodsukker. Astma, lungeblodprop og andre lungesygdomme kan også medføre besværet vejrtrækning og angst. Smerter kan også medføre hyperventilation.

Hvordan behandles hyperventilation?

Behandling af det akutte anfald

Ved de første anfald vil personen som regel ikke være klar over, hvad det er, der egentlig foregår. I disse situationer er det vigtigt at berolige personen og fortælle, at han/hun hyperventilerer. Forsøg at få personen til at slappe af og trække vejret roligt. Instruer i at "trække vejret helt ned i maven".

De personer som har oplevet dette før, og genkender anfaldet, kan ofte standse anfaldet selv. De kan overtale sig selv til at ånde roligt, selv om de oplever lufthunger og egentlig ønsker at trække vejret dybt. Hvis anfaldet ikke kan standses ved beroligelse, er det fornuftigt at forsøge at ånde ud og ind i en pose, som holdes løst foran munden. Derved får personen indåndet noget af al den ekstra CO2 som udåndes. Derved genoprettes pH i blodet, og symptomerne forsvinder hurtigt.

Det er vigtig at være klar over, at anfaldene er helt ufarlige.

Behandling ved gentagne anfald

Hvis nye anfald stadig melder sig på trods af nævnte tiltag, er dette som regel udtryk for en mere vedvarende angst eller spændingstilstand. I sådanne tilfælde vil der ofte være behov for professionel hjælp fra psykolog eller psykiater.

Kilde: Sundhed.dk

Anonym rådgivning