Fredag, 24 november, 2017
 

Hvem er vi?

Foreningen Misbrugsportalen blev etableret og stiftet i 2012 og er en frivillig social organisation, som har til formål at udbrede kendskabet til misbrug og afhængighed i Danmark.

Foreningen arbejder målrettet med at udvikle det frivillige arbejde på misbrugsområdet og iværksætter bæredygtige tiltag og indsatser, som skal være til gavn og nytte for vores målgrupper.
Vi rådgiver og støtter mennesker, som er berørt af misbrug og afhængighed, herunder både misbrugsramte og pårørende.

Misbrugsportalens nuværende indsatser og projekter omfatter følgende:

  • Anonym telefon – og chatrådgivning om misbrug og afhængighed målrettet til unge og voksne med et misbrug, samt pårørende.
  • Pårørendegruppe - Anonymt netværk for pårørende til misbrugere, med aktuelt over 1050 aktive medlemmer fra hele landet, som forvaltes af Misbrugsportalen.
  • Misbugsportalen.dk – Formidling af oplysning, inspiration, faglig viden og personlige erfaringer.
  • FC Misbrugsportalen – Socialt fodboldprojekt målrettet tidligere misbrugere.
  • Brug Bolden København - Fodbold for socialt udsatte 
  • Familie sommerferie for børnefamilier ramt af misbrug.
  • BREAKOUT – Styrket indsats for misbrugsramte under 30 år
  • EMP – Styrket indsats for misbrugsramte over 30 år.

Du kan læse mere om foreningen og vores arbejde gennem de seneste 4 år, ved at downloade vores årsberetninger i højre hjørne på denne side.

Anonym rådgivning