Lørdag, 24 februar, 2018
 

Heroin

Ved indtagelse af heroin får man en meget hurtig og dramatisk effekt – det såkaldte ”sus”. Heroin giver hos nogle mennesker, men langt fra hos alle, en rus, der bedst kan beskrives som en opløftet ligegyldighed.

Heroin er et halv-syntetisk stof. Råstoffet er opiumsvalmuen. Saften fra valmuens kapsler indeholder ca. 10 % morfin, som kan udvindes fra opiumssaften. Ved tilsætning af eddikesyre omdannes morfin til heroin, jævnfør den kemiske betegnelse for heroin – diacetylmorfin.

Opiumsvalmuen er i mere end 6.000 år blevet dyrket med henblik på udvindingen af opium, der blev anvendt, og stadig anvendes, både som rusmiddel og som medicin.

Heroin blev først kemisk fremstillet i England i slutningen af det nittende århundrede. Kort tid efter blev det kommercielt produceret af medicinalindustrien i Tyskland som et ikke-vanedannede middel til behandling af smerter og afhængighed af morfin og som et håndkøbspræparat mod hoste (jævnfør navnet heroine = heltinde).

Sammen med kokain er heroin det dominerende stof på det illegale narkomarked.

Heroin misbruges i stor stil over hele verden. Også i Danmark er misbruget af heroin stort og kræver i hundredvis af dødsofre årligt. Man anslår, at der er mere end 20.000 heroinmisbrugere herhjemme. Stoffets popularitet ser imidlertid ud til at være aftagende ifølge Sundhedsstyrelsens befolkningsundersøgelser fra 2010, og det bliver ikke brugt længere som et rusmiddel blandt almindelige unge. Blandt de 16 til 20 årige har cirka 1 procent prøvet stoffet nogensinde, og blandt de 15 til 16 årige er forbruget så lavt, at det ikke kan måles.

Heroin er en såkaldt ”prodrug”, det vil sige, at det i sig selv ingen virkning har, men i samme sekund det er inde i kroppen, omdannes det til morfin og 6-acetylmorfin, som er væsentligt mere kraftig end morfin. Grundlaget for stoffets popularitet er, ud over den euforiserende virkning, at stoffet er nemt at injicere, ryge og sniffe, og at stoffet hurtigere end andre rusmidler trænger gennem blod-hjernebarrieren. Ved indtagelse får man derfor en meget hurtig og dramatisk effekt – det såkaldte ”sus”.

Heroin giver hos nogle mennesker, men langt fra hos alle, en rus, der bedst kan beskrives som en opløftet ligegyldighed. Mange fortæller, at de under rusen befinder sig i en glasklokke, hvor de kan høre og se alt, men hvor intet kan ramme dem. Heroin har en kort virkningstid, og tilvænnede skal indtage det flere gange i døgnet, hvis man skal undgå abstinenssymptomer.

Heroin er overordentligt vanedannende, og toleransudviklingen opstår hurtigt, i løbet af få uger ved regelmæssigt brug. Abstinenssymptomerne kan sammenlignes med en svær influenza: feber, gåsehud, kulderystelser, tåre- og næseflod og diaré, og hertil kommer en voldsom stoftrang. De akutte abstinenssymptomer er alvorlige, men aldrig livstruende, og de klinger af efter ca. en uge. Mere problematisk er de såkaldte protraherede (forhalede, langvarige) abstinenssymptomer. De kan vare op til et halvt år og er karakteriserede ved stoftrang, træthed, initiativløshed, søvnproblemer og dårligt humør. Faren for at falde tilbage i et misbrug er stor i denne fase.

Brug af heroin, og specielt når man sprøjter det ind i venerne, medfører større risiko for sygdom og død. Heroin undertrykker vejtrækningsfunktionen, og ved en overdosis skyldes døden enten vejrtrækningsstop eller kvælning i eget opkast, fordi den overdoserede, bevidstløse person heller ingen hostereflekser har. Risikoen for overdosis vil altid være til stede, fordi heroinbrugeren ikke altid har kendskab til sin egen tolerans, ikke ved hvor meget han/hun kan tåle, og heller ikke altid har kendskab til styrken af det stof, han/hun indtager.

Kilde: Netdoktor

Anonym rådgivning