Tirsdag, 22 august, 2017
Seneste
 

Forbrug af stoffer - Unge

Hvornår er der tale om et skadeligt misbrug, og hvornår skal man som fagperson gribe ind?

Danske unges forbrug af rusmidler er i de fleste tilfælde eksperimenterende og kan ses som en del af det at gå fra barn til voksen. Forbruget implicerer primært alkohol og i mindre grad hash. De unge ser som regel ikke selv forbruget som et problem, hvilket det måske oftest heller ikke er. Men for en mindre gruppe unge udvikler det eksperimenterende forbrug sig til et problematisk forbrug, der har konsekvenser ift. den unges uddannelse, familie og netværk.

Men hvordan forebygger man, at det accepterede forbrug bliver til et skadeligt misbrug? Hvad gør man, når det er tydeligt, at forbruget eller misbruget kan få alvorlige konsekvenser for den unge?

For langt de fleste unge vil et problem med rusmidler være blot ét af flere sociale problemer.

Det kan være svært at vurdere, om rusmidler er årsag eller virkning i forhold til andre problemer hos den unge. Når vi taler om unge med misbrugsproblematikker, begiver vi os ind på et område, hvor der kan være mange forskellige syn og forklaringer på, hvorfor den unge har et misbrug. Hvad end årsagen til misbruget er, er det vigtigt, at fagpersonen i sin støtte til den unge nærmer sig ham eller hende med en helhedsorienteret tilgang og ikke fokuserer ensidigt på rusmiddelforbruget/misbruget. Målet er således en samlet forståelse af den unges problemer.

De unge ser som regel ikke selv forbruget som et problem. Derfor søger de ofte ikke hjælp, og de afviser behandlingstilbud, især når overskriften på behandlingsindsatsen er ”misbrug”. Først når den unge selv oplever negative effekter af rusmiddelforbruget, begynder den unge at indse problemet. Unge forsøger ofte at dække for deres misbrug overfor forældre og skolen. Overordnet er der ofte ligeledes en sammenhæng mellem misbrug og dårlig trivsel i det hele taget, hvor også andre problemstillinger såsom psykiske lidelser eller overgreb kan være en del af den unges situation.

I valg af behandlingstilbud er det vigtigt at være opmærksom på, at de unge ofte kun profiterer lidt af traditionelle misbrugsbehandlingstilbud til voksne, men at traditionelle tilbud til belastede unge ofte ikke magter unge med misbrug. Det er derfor vigtigt, at tilbuddet er egnet til en ung og herunder inddrager familie og netværk samtidig med, at stedet tilbyder viden og kompetencer indenfor misbrugsbehandling.

Hvad ved vi fra forskning og aktuelle undersøgelser?

Vidensportalens tema Unge med misbrug indeholder artikler, som berør undertemaerne Viden om målgruppen, Forekomst, årsager og risikofaktorer, Indsatser på området, herunder behandling og forebyggende foranstaltninger samt Psykisk sårbarhed/psykiske diagnoser (herunder ADHD) og misbrug.

Vidensportalens tema om Unge med misbrug indeholder bl.a. flere artikler om de risikofaktorer, der er for at unge kommer ud i et misbrug; herunder tidlig rusmiddeldebut, brug af alkohol og festforbrug af stoffer, samt dobbeltdiagnoser. De tre artikler Der er sammenhæng mellem alkohol- eller stofdebut og efterfølgende risiko for misbrug eller afhængighed, Sammenhæng mellem unges indtag af alkohol og deres forbrug af illegale stoffer samt Fra et festforbrug til en mere regelmæssig brug af stoffer stiller skarpt på de unges forbrug af alkohol og stoffer som risikofaktor for reelt misbrug.

Artiklen Kan en ADHD diagnose forudsige misbrugsproblematikker senere i livet? præsenterer resultaterne fra et amerikansk studie, som har analyseret sammenhængen mellem en ADHD diagnose og misbrug blandt 268 børn og unge. Studiets resultater indikerer, at unge med en ADHD diagnose har signifikant højere risiko for at udvikle et misbrug. En ADHD diagnose kan ikke forudsige, at den diagnosticerede senere vil udvikle et rusmiddelmisbrug. Men studiet understreger på baggrund af dets resultater, at der kan være god mening i at være særlig opmærksomme på børn og unge, der får stillet diagnosen, idet risikoen for at udvikle et rusmiddelforbrug er større.

Vidensportalen kan du også læse om den betydning, de unges netværk har for deres brug af rusmidler og misbrugsbehandling. Artiklen Betydning af venner og netværk i forhold til tilbagefald beskriver 2 amerikanske studier om hhv. risikoen for tilbagefald og de unges syn på deres kammerater under behandlingen. De viser, at det at have misbrugende venner har meget stor betydning for risikoen for tilbagefald efter afsluttet behandling. Hvis det til gengæld lykkes de unge at få nye, ikke-misbrugende venner, falder risikoen for tilbagefald markant.

Artiklen De sociale netværks betydning for brug af rusmidler påpeger ligeledes, at unges brug af rusmidler skal ses i sammenhæng med hans/hendes sociale netværk og sociale kontekst. Både kammeratskab, køns- og klasserelationer, familierelationer og social inklusion og eksklusion kan have betydning.

Vidensportalen indeholder også viden fra forskning om de forebyggende foranstaltninger samt den behandling, unge med misbrug tilbydes.

I artiklen Effekt af anbringelse kontra forebyggende foranstaltninger til unge med misbrug præsenteres forskning, som viser, at anbringelser udenfor hjemmet i højere grad reducerer misbrugsproblemer blandt unge, sammenlignet med forebyggende foranstaltninger i eget miljø.

Artiklen Familiebaserede behandlingsmetoder hjælper unge misbrugere præsenterer 3 amerikanske forskningsoversigter, der alle behandler en række familiebaserede metoder, som forskning har vist er effektive til behandling af unge med et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. I forskningsoversigterne fremgår det, at familiebaserede behandlingsmetoder har positiv virkning på de unges forbrug af alkohol og stoffer, på familiens engagement og trivsel samt på den unges deltagelse i skolen.

Også i dansk kontekst er der forsket i, hvilken behandling, unge med misbrug tilbydes. Artiklen Hvad indeholder den behandling, de unge med misbrug bliver tilbudt i Danmark? præsenterer forskning fra Center for Rusmiddelforskning (CRF), som peger på, at de ambulante behandlingstilbud til unge med misbrug i Danmark generelt er godt opbyggede, hvad angår de grundlæggende elementer. Navnlig de individuelt rettede ydelser vurderes til at fungere godt. CRF konkluderer, at stort set alle behandlere i behandlingstilbuddene har en socialfaglig relevant uddannelse, men at der mangler specialviden og psykiatrisk faglighed.

Herudover konkluderer CRF, at hovedparten af de unge, der allerede i skoletiden udvikler synlige misbrugsproblemer, har haft psykiske, sociale eller adfærdsmæssige problemer forud for udviklingen af selve misbruget. Lærerne forsøger ofte at hjælpe den unge, men hjælpen er ofte ikke tilstrækkelig i forhold til intensiteten af den unges misbrug og problem, og når læreren erkender dette og involverer kommunen, går der ofte lang tid, før en tilstrækkelig indsats iværksættes.

En SFI-Campell forskningsoversigt viser endvidere, at det nytter at behandle unges misbrug af fx alkohol, hash, amfetamin eller kokain. Oversigten har gennemgået 21 studier af mere end 10.000 unge, og konkluderer bl.a., at 1/3 af deltagerne fortsat var ude af afhængigheden et år efter behandlingen, samt at de unges generelle livssituation blev forbedret. Læs mere i artiklen Behandling af misbrug nytter.

Vidensportalen indeholder også viden om de unges egne holdninger og erfaringer med stoffer. I artiklen Unges holdninger og erfaringer med stoffer præsenteres konklusioner fra en antologi som påpeger at det er centralt, at præventivt arbejde tager højde for, at de unge ofte ikke selv ser deres forbrug/misbrug som et problem. Opgaven bliver da at overbevise de unge om, at de negative aspekter ved stofbrug på lang sigt overstiger de umiddelbart positive aspekter, som de unge oplever.

Eksempler fra praksis

I temaet finder du også en række eksempler på god praksis på området. Eksemplerne beskriver, hvad udvalgte kommuner og tilbud har gjort sig af særligt gode erfaringer i deres håndtering af unge med misbrug.

Du kan bl.a. læse om gode erfaringer med:

”Voksenvenner”, som støtter unge med tidligere misbrug i at stå på egne ben. Stofrådgivningen i København tilbyder unge, der har været igennem behandling for misbrug at få en voksenven, som kan rumme og støtte dem, og som de kan dele deres oplevelser og erfaringer med.
Rusmiddelpolitikker. I Aalborg har kommunens Ungdomscenter og SSP omsat visionerne i kommunens rusmiddelpolitik til konkret praksis ved at udvikle et idé- og ressourcekatalog, som vejleder pædagoger, lærere mv. i, hvad de kan gøre, når de møder en ung med misbrugsproblemer. I Odense har rusmiddelpolitikker på uddannelsessteder skabt større åbenhed og bevidsthed, om hvordan rusmidler påvirker elevernes indsats og trivsel i skolen.

Arbejdet med unge med dobbeltdiagnoser. Gennem de seneste år har Den Matrikelløse Døgninstitution fået flere henvendelser om unge, der både har psykiske problemer og misbrugsproblemer. Institutionen har derfor i samarbejde med overlæge i psykiatri Henrik Rindom arbejdet på at udvikle effektive behandlingstilbud til netop denne målgruppe. Stofrådgivningen i København tilbyder også behandling til unge, som både har en psykisk lidelse og problemer med rusmidler. I dette arbejde er det ifølge Stofrådgivningen afgørende, at indsatsen tilrettelægges som en integreret, tværfaglig indsats.

At systematisere og dokumentere behandlingen af unge med misbrug. Aarhus Kommune har fx udviklet en særlig model til behandling af unge misbrugere, som viser, hvordan behandlere bedst griber de forskellige aktiviteter i et behandlingsforløb an. Ligesom anvendelsen af UngMAP har resulteret i en højere grad af systematik i kommunens behandlingsarbejdet. Og i København har behandlingstilbuddet U-turn udviklet et nyt dokumentationsredskab, som giver dem ny viden om effekten af indsatsen overfor unge med rusmiddelproblemer.

Arbejde med en helhedsorienteret tilgang i behandlingen af de unge. I Aalborg opsøger Det Sociale Jægerkorps unge, der har svært ved at passe ind det normale behandlingssystem. Gennem positiv og tillidsfuld kontakt hjælper jægerne de unge med at løse deres problemer. I Slagelse har Perron 3 tilrettelagt deres behandlingstilbud med udgangspunkt i den anerkendende tilgang som metode kan hjælpe unge med rusmiddelproblemer.

Og i Roskilde tilbyder Center for Alkohol- og Stofbehandling efterbehandling til unge, der er blevet stoffrie. For at undgå tilbagefald lærer de unge bl.a. at tackle følelsesmæssige konflikter og ydre krav. Fokus rettes særligt mod familieliv, arbejdsliv og fritid og netværk.

Læs mere på Vidensportal Unge med misbrug

Kilde: Socialstyrelsen

Anonym rådgivning