Lørdag, 24 februar, 2018
 

Fobisk angst

Har man en fobi eller fobisk angst bliver man meget bange og utilpas, når man møder en speciel ting, skal udføre en speciel aktivitet eller kommer i en bestemt situation. Sådan en angst kan fremkaldes alene ved tanken om det, som udløser den. Man gør hvad som helst for undgå den udløsende faktor.

Forskellige fobier

Fobier deles ofte i agorafobi, social fobi og specifikke fobier.

Agorafobi er angst for at gå ud eller være visse steder, som det kan være vanskeligt at komme hurtigt væk fra - fly, biografen, bussen, i folkemængder etc. Mennesker med sådanne gener kan også reagere på at være væk hjemmefra eller være borte fra andre, som de føler sig trygge sammen med. Måske kan de ikke lide at køre bil eller at gå til selskaber.

Social fobi er kendetegnet ved, at man er angst for at blive kritiseret af andre mennesker. Man er bange for at blive ydmyget, latterliggjort eller dumme sig i andres nærvær. F.eks. vil man have meget svært ved at skulle holde en tale til en festlig lejlighed. Andre kan ikke lide at spise sammen med andre mennesker f.eks. i en kantine eller tage ordet til et møde eller i en undervisningssituation. Afhængigt af ens erhverv kan det være svært handicappende, så man ikke kan fungere på jobbet. Det er det, der adskiller social fobi fra almindelig generthed.

Specifikke fobier kan f.eks. være angst for bestemte dyr, højder, torden, mørke, trange rum, tandlæger eller blod.

Mennesker med fobisk angst kan få dramatiske angstanfald med hjertebanken, åndedrætsbesvær og besvimelsestendens eller svimmelhed. Andre begynder at svede, blive stive i kroppen, eller får mavesmerter, kaster op og får løs afføring. Rødmen, rysten på hænderne, kvalme eller trang til at lade vandet ses ofte ved social fobi. Disse situationer vil personen med fobisk angst blot føle gør det hele endnu værre, fordi hun vil tænke: nu kan alle se på mig, at jeg er rystende nervøs og et nervevrag.

De fleste kan angive nøjagtigt, hvad som udløste angsten. De vil derfor være meget påpasselige med at sørge for, at de ikke bliver udsat for disse ting igen.

Der er mange, som lider af fobier, totalt 12-15% af befolkningen. I en undersøgelse fandt man, at agorafobier udgør 6 %, social fobi 3 % og specifikke fobier 5 %.

I løbet af livet vil 20-30% udvikle en eller anden fobi. Forekomsten af fobiske lidelser er højere hos kvinder, og de opstår ofte i alderen 12-16 år.

Hvorfor får man fobisk angst?

Man kan sjældent pege på én bestemt årsag til, at man udvikler fobier. Som regel drejer det sig om så vel biologiske forhold, adfærdsmæssige forhold og forhold, som har med arv og opvækstmiljø at gøre.

Hvis man har været udsat for noget forfærdeligt i en bestemt situation, vil man være i fare for at udvikle en fobi for ting, som har forbindelse med denne situation.

Man kan også læres op til at udvikle bestemte fobier, hvis man ser, at ens mor eller far reagerer meget stærkt på enkelte ting.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen vil som regel kunne stille diagnosen ved en grundig samtale med den angste person. Ved samtalen vil lægen afdække den situation, som udløser angsten, og hvordan det opleves af vedkommende. Det kan være nyttigt for lægen at observere patienten, mens det fobiske anfald udløses og pågår, men det er sjældent nødvendigt.

Hvilken behandling er der?

Hensigten med behandlingen er at mindske den fobiske angst og at reducere patientens handicap.

Den mest effektive behandlingsform ved fobier er såkaldt eksponeringsterapi, som led i kognitiv terapi. Hensigten med denne terapi er at få den angste til at gå ind i de fobiske situationer og gradvist overbevise sig selv om, at det ikke er så slemt, som man troede, og at det faktisk er muligt at slappe af i situationen.

Man anvender medicin af typen SSRI-præparater (antidepressiva) til at behandle social fobi. Hos personer som plages af "lampefeber" (talere, musikere, lærere, eksaminander) kan en lille dosis med betablokker (hjertemedicin) hjælpe.

Medicin af typen benzodiazepiner bør derimod ikke bruges, selvom de er effektive. Dette skyldes risikoen for tilvænning.

Hvad er langtidsudsigterne?

For børn og unge kan fobien være forbigående, men hos den voksne er det som regel kronisk. En del personer med fobisk angst kan blive af med deres fobi ved hjælp af eksponeringsterapi, mens andre har brug for medicinsk behandling med antidepressiva i lang tid som forebyggende behandling.

Agorafobi er ofte en kronisk lidelse, som går i bølger. Også ved sociale fobier og enkle fobier synes forløbet at være kronisk.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre fobisk angst?

Det er vigtigt at kæmpe imod, hvis man mærker fobisk angst. Dette gælder især, hvis det omfatter noget, som virkeligt betyder noget for een. F.eks. kan man leve udmærket med en edderkoppefobi eller en højdefobi de fleste steder i Danmark. Men skal man rejse meget, er flyskræk meget problematisk.

Har man et arbejde, hvor det er nødvendigt at kunne sige noget til møder osv., kan social fobi være et meget alvorligt handicap, som kan forhindre en i at fungere på jobbet.

Patientorganisationer

Angstforeningen

Kilde: Sundhed.dk

Anonym rådgivning